Lukker

En lukker er en indretning i fotografisk udstyr som kan åbne og lukke for lysindfald på et lysfølsomt medium (traditionelt en fotografisk film, men nu oftest en digital sensor). Det tidsrum lukkeren er åben og eksponering står på, kaldes for lukkertiden.

Mange moderne digitalkameraer har ikke nogen mekanisk lukker, men har i stedet en elektronisk eksponeringskontrol indbygget i sensoren. Det kan dog kun lade sig gøre for visse sensortyper.

I almindeligt fotoudstyr er de to mest udbredte mekaniske lukkermekanismer centrallukkeren og spaltelukkeren. Der findes andre lukkertyper som bruges ved f.eks. højhastighedsfotografi.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search